mandag den 15. oktober 2012

Foredrag med Hanne Pjedsted - 14. november 2012

Hvorfor i alverden strikker man i 2012?
Og hvad bliver det til ?

Kom til et billed- foredrag om baggrunden for vores ”strikkemani” … hvor vi kommer omkring  både lidt historisk  og lidt kulturhistorisk.
For det er jo underliget at vi ”orker ” når man kan købe sig til al ting, - og når ”TID”  nu er så kostbar!
Og hvad er det så, der strikkes??
Måske finder du nogle svar, du selv kan bruge som ”forsvar” for dit eget strikkeri. Eller som en ekstra og dejlig forklaring på din bedste hobby
Og naturligvis skal der strikkepinde og garn i hænderne denne aften:
Tag garn og pinde med, så du kan være aktiv.

Vikle pulsvarmere

F.eks. uld/ uldblandinger der passer til pinde nr. 3( eller 3 ½ ) og garnrester i dejlige farver i samme nogenlunde kvalitet.  Så får du både tips, tekniker og en opskrift til et dejligt lille strikkearbejde.  

Hanne Pjedsted
Designer og underviser i håndstrik.

fredag den 31. august 2012

Sæson 2012/2013

Så er der en opdatering af programmet for sæson 2012/2013.

På nuværende tidspunkt får vi besøg af Hanne Pjedsted den 14. november 2012, du kan læse mere om Hanne på http://www.designstrik.dk/ og se hendes blog på http://blog.designstrik.dk/.

Derudover får vi også besøg af Karen Klarbæk den 9. januar, du kan læse mere om Karen på hendes blog http://karenklarbaeksverden.blogspot.dk/

Der arbejdes stadig på den kommende sæsons program, og tiden vil vise hvad der ellers kommer på programmet.

Vi ses igen den 12. september 2012.

søndag den 26. august 2012

Strikke cafe forår 2012

Lige en lille reminder over det forgangende forår

Vivian og Susanne fra Tante Grøn
Vi startede ud i januar hvor vi havde besøg af de to søskende Vivian og Susanne fra Tante Grøn i Odense, der var og fortælle om deres stikkebutik og viste os et stort udvalg af deres strikke kit. Udover butikken i Odense driver de også en netbutik http://www.tantegroen.dk/default.aspx. En rigtig hyggelig aften med masser af inspiration.  

Billede af glade strikkere












Som afslutning på sæsonen havde vi besøg af folkemusikgruppen Kaskelot, der var og give en minikoncert. Kaskelot består er 5 unge musikere, der til daglig studerer folkemusik i Sverige. Det var en hyggelig aften hvor der var masser af musik til strikketøjet.  

Vi håber at i alle har haft en god sommer, og inden længe kan vi afsløre programmet for næste sæson.
Vi ses igen den 12. september 2012 til endnu en sæson.

torsdag den 22. marts 2012

Strikke cafe 11. april 2012

Så nærmere tiden sig til denne sæsons sidste strikke cafe. Som nævnt sidste gang kommer folkemusikgruppen Kaskelot og spiller for os. Det glæder vi os til :-)

Vel mødt til en hyggelig aften med musik til strikketøjet

mandag den 6. februar 2012

Nye link

Så er der kommet flere link på hjemmesiden.

Tak Christa for det tilsendte:-)